navigation

Jeg leder efter en ny retning. Jeg er kommet til et vadested.

Ingen andre end jeg kan sætte min retning, og kun jeg kan bevæge mig. Det er meget smukt, og det er fucking hårdt, men jeg er stolt over at jeg sætter mig mål og går mod dem.

Jeg drømmer sommetider om at rejse til et andet land og få perspektiv på mit liv. Det er ubærligt at jeg græder fordi jeg ikke fik løst alle opgaver i dag på kontoret. Nordeuropas største forblændelse er ved gud at "man skal yde før man kan nyde".

Jeg skifter kurs de her dage, kan jeg mærke: jeg vil nyde og tage imod og stoppe op og opdage at livet er en gave!

back to basics

jeg har sovet hele natten, og jeg har sovet mange timer. Det er nyt, og jeg har savnet det helt desperat.

jeg vil ikke være stresset. Jeg lægger strategier hele tiden, for jeg vil ikke falde i et hul som man ikke kan komme op af uden ugevis af sygemeldinger.

måske er i nat starten på noget nyt, hvor jeg fokuserer på andet end at spise nok og sove nok.

blank

Hvor går grænsen mellem at passe på sig selv og tage sig af andre?
Hvornår skylder man et menneske at gøre alt?
Rammer jeg muren hvis jeg ikke stopper når min lykke forsvinder?
Krone eller plat?

tvivl

Vi har ikke været sammen i over to måneder nu. Han vil ikke acceptere det. Vi snakker sammen flere gange om ugen, og vi har det rart sammen.
Han siger han kan ændre sig, at han kan blive bedre til at være følsom og lyttende. At han gerne vil. Han drømmer om et andet liv. At han meget sjældent forelsker sig, men at det var fantastisk at blive elsket af mig dengang.
Han siger at han kender mig meget bedre nu. At jeg bør give ham en chance, nu hvor jeg har fortalt om mig selv, som han aldrig har hørt det før. Nu kan han se hvad han gjorde galt dengang. At han klemte mig og pressede mig og ikke gav mig plads.
Han er et godt menneske. Han er sårbar og følsom. Det ved jeg. Han er bare ikke særligt rummelig, og han er ikke god til at udtrykke hvem han er. Bag macho og store armbevægelser.
Jeg synes også det var dejligt at blive elsket af ham. Jeg er bare i tvivl om jeg kan holde til resten.

førstehjælp fra Björk

Undo

It's not meant to be af strife
It's not meant to be a struggle uphill

You're trying too hard
Surrender
Give yourself in
You're trying too hard

It's not meant to be a strife
It's not meant to be a struggle uphill

It's warmer now
Lean into it
Unfold in a generous way
Surrender

It's not meant to be a strife
It's not meant to be a struggle uphill

I'm praying
To be
In a generous mode
The kindness kind
To share me
Quietly ecstatic

It's not meant to be a strife
It's not meant to be a struggle uphill

Undo
If you're bleeding
Undo
If you're sweating
Undo
If you're crying
Undo

Undo

at være sig selv

Måske er den største sandhed selvom den er gammel: kend dig selv!

Jeg spiste lammekød hos en af mine bedste venner i aften, og vi er venner for altid fordi vi kender hinanden. Jeg elsker at mærke at sammen med ham er jeg bare mig og han er bare sig, og det er sådan vi allerhelst vil være sammen.

Lykken er at blive set og hørt og respekteret og forstået og sagt imod. Det er rigtig gammeldags menneskekærlighed, og det holder mig kørende og glad og fri og åben.

Ambitioner er godt, drømme er rart og fuld fart er vidunderligt. Indre ro og følelsen af at høre til her og nu... slår det hele big time!

Impuls og høj puls

Jeg har rod i systemet. I hovedet og i kroppen. Følelserne er helt straight: jeg er ked af det. Og så starter cirklen igen...
Hvor er det tosset at jeg forsøger mig med afledningsmanøvrer i stedet for at synke ned og mærke hvad den tristhed går ud på. Jeg føler mig trukket rundt og samtidigt handlingslammet.
Jeg har aflyst eftermiddagsaftalen og varmer op til at lægge mig på gulvet med Tord Gustavsen i højttalerne. Det er drønupraktisk, men det helt rigtige.
Findes der egentlig noget bedre end at tude indtil den hårde klump opløses, og jeg bliver blød og hjemme igen?