navigation

Jeg leder efter en ny retning. Jeg er kommet til et vadested.

Ingen andre end jeg kan sætte min retning, og kun jeg kan bevæge mig. Det er meget smukt, og det er fucking hårdt, men jeg er stolt over at jeg sætter mig mål og går mod dem.

Jeg drømmer sommetider om at rejse til et andet land og få perspektiv på mit liv. Det er ubærligt at jeg græder fordi jeg ikke fik løst alle opgaver i dag på kontoret. Nordeuropas største forblændelse er ved gud at "man skal yde før man kan nyde".

Jeg skifter kurs de her dage, kan jeg mærke: jeg vil nyde og tage imod og stoppe op og opdage at livet er en gave!